Hvorfor købe mine værker?

Køber du min kunst, køber du ikke bare et værk; du køber ind på fortællingen om at alting i sidste ende er til låns. Lidt som når du planter et træ, er det bedste tidspunkt at købe et af mine værker måske i virkeligheden passé. Det næstbedste tidspunkt er i dag 🤗

Abonnér Christian Estrup coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

White supremacy

White supremacy

(2024)

90 x 90 cm: mixed media på opspændt lærred.

Solgt.

Der er noget rørende, og meget menneskeligt over den måde vi altid disponerer, bygger ting og skaber kulturer, som om vi har al tid i verden foran os.

Én af grundene—tror jeg—til at jeg holder så meget af forvitrede og ødelagte overflader, er den orden der ligger i at alting er til låns. Tag rusten, der bryder gennem betonen i maleriet her, som en blid påmindelse om altings forgængelighed; at alt hvad vi skaber, til sidst vender tilbage til sin grundlæggende tilstand.

I virkeligheden er der jo ikke noget der varer evigt. Og heldigvis for det.

Jeg har altid været dybt fascineret af det faktum, at vi allesammen lever på lånt tid: Materialer forandrer sig konstant, og overflader blotter dybereliggende lag.

Maleriets titel vil jeg ikke sige så meget om. Ud over måske at kontrasten mellem de glatte hvide områder og de teksturerede, forvitrede dele skaber en spænding, der fortæller om forgængelighed og forandring.