Hvorfor købe mine værker?

Køber du min kunst, køber du ikke bare et værk; du køber ind på fortællingen om at alting i sidste ende er til låns. Lidt som når du planter et træ, er det bedste tidspunkt at købe et af mine værker måske i virkeligheden passé. Det næstbedste tidspunkt er i dag 🤗

Abonnér Christian Estrup coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

Under indflyvning

Under indflyvning

(2024)

90 x 90 cm: mixed media på opspændt lærred.

Kan erhverves hos Galleri Juul.

Også maleriet hér er skabt med mixed media, og en kombination af traditionelle maleteknikker og metallurgiske processer.

Selvfølgelig vil du som menneske og kunstner gerne kontrollere de naturlige, kemiske reaktioner, men oftest må du bare erkende at udviklingen af teksturerne og mønstrene sker tilfældigt, organisk. Resultatet rummer altså både intentionalitet og uforudsigelighed, hvilket igen giver værket sin autenticitet.

De forskellige stadier af oxidation—fra de dybere rødbrune nuancer, over de lysere orange områder, til de mørkere, mere forvitrede partier—sigter mod at skabe en fornemmelse af indfanget tid.

Målet har for så vidt ikke været at male en overflade, men snarere at kultivere en levende patina.

Omkring titlen kan du sige, at ligesom et fly løbende kurskorrigerer, og til sidst kan lægge an til landing, må du ind imellem i livet gøre det samme: lande i en ny rolle, og anderledes hverdag.

I bedste fald føles den slidte, rustikke æstetik i maleriet Under indflyvning autentisk og jordbunden, lig min egen tilgang til som kunstmaler at træde ind i et nyt kapitel af mit kreative liv.