Jeg har ikke kunnet finde en ordentlig dansk pendant til det vidunderlige engelske udtryk, men lad os da bare vælge den nemme løsning og kalde det sunkne omkostninger . . . .
Problematikken er pludselig super aktuel for mig, fordi jeg har været i syv sind med hvorvidt jeg skal nøjes med at neddrosle, eller endegyldigt bare tage livet af projekt genarbejd.
Den dårligste grund i verden til at blive hængende i et mønster og en dagligdag der dræner dig for energi, er at du ikke er villig til at afskrive det, du allerede har investeret.
I kraft min nylige ansættelse som handelskoordinator for hvidesande.by har jeg sowie so allerede ryddet gevaldigt ud i opgaverne. Det gamle driftselskab er tømt for aktiver, og både skatte- og forretningsmæssigt giver det langt mere mening fremover at samle kunst- og interiøropgaverne i regi af en lille enkeltmandsvirksomhed.
På den anden side føles det også ærgerligt bare at skulle smide et (synes jeg stadig, selv) skidegodt koncept i skraldespanden. Har lagt en masse kræfter i at udvikle såvel den bagvedliggende storytelling, som de enkelte løsninger og projekter jeg har leveret, og har faktisk altid troet på at det ér et forretningsgrundlag i at arbejde kreativt med genbrugstræ.
Desværre har jeg bare ikke tiden til at følge både projekt genarbejd og min spirende kunstpraksis til dørs.
Der må ligesom vælges. Og der er omkostninger, hvad end . . . .
Det du kan gøre i sådan en situation—og jeg siger ikke at det altid er det rigtige, men det er det jeg ender med at gøre hér—er at afskrive de sunkne omkostninger: vælge, hvordan du vil bruge dagen i dag og i morgen uden hensyn til alle de timer, og de penge du allerede har investeret.
Nogle af de projekter, jeg de senere år har lavet i regi af genarbejd.
Måske har du (som i mit konkrete tilfælde) brugt en pokkers masse ressourcer på at tilegne dig nogle skills? Investeret i inventar og driftmidler, du ikke længere reelt har brug for?
Måske har du betalt en mindre formue for en bil, båd eller motorcykel du aldrig bruger, men heller ikke er indstillet på at sælge med et tab?
Eller værre: måske har du i mange år fulgt en vej og levet på en måde, defineret af andres kriterier for succes og et godt liv? Måske drømmer ud om et andet job, en anderledes hverdag, eller mere fri tid, vel vidende at dén beslutning som alt andet kommer med en pris?
Uanset, ér det bare svært at trække en streg i sandet og kaste dig ud i noget nyt, vel vidende at der er en risiko for at det ikke lykkes . . . .
Men tillad mig at være ligefrem: So what hvis du fejler? Maude, dine proportioner . . . . Du har lært noget, og kan til enhver tid—marginalt klogere og en smule mere moden—forsøge dig igen.
Den dårligste grund i verden til at blive hængende i et mønster og en dagligdag der dræner dig for energi, er at du ikke er villig til at afskrive det, du allerede har investeret. Du må tværtimod se i øjnene at tiden der er gået ér gået; at du kun lever én gang og derfor hellere må prioritere i dag og i morgen end i går.
Du er nødt til at komme videre.
