(2024)
83,5 x 83,5 cm: mixed media på træpanel. Her fotograferet med rå stålramme.
Solgt.
Jeg elsker at arbejde med materialer, der allerede bærer deres egen historie, og deres egne tavse fortællinger. Maleriet hér er således skabt på et stykke af en genbrugt transportdør.
Processen tog selv, da jeg en dag dækkede et eksisterende motiv med et lag af brugte papirhåndklæder, der skabte et landskab hen over dørens overflade. Den slags hverdagsmaterialer, som typisk uden videre smides væk, blev pludselig en integreret del af fortællingen. Gennem selektiv fjernelse af papirhåndklæderne, og påføring af hvid maling lod jeg nogle elementer træde frem, mens andre trak sig helt i baggrunden.





Spor legemliggør min vedvarende fascination af overfladernes arkæologi.
Den resulterende komposition afslører subtile variationer i tekstur og tone; pletter af grøn og rust titter frem gennem den dominerende hvide overflade, som spor af en fortid, der nægter at blive helt udvisket.
Men er vi mennesker ikke også på konstant jagt efter det, der gemmer sig under overfladen, hvad enten i kunsten, arkitekturen eller vores egen historie?