(2023 - 2024)
120 x 150 cm: mixed media på opspændt lærred.
Solgt.
Værket hér vil jeg selv betegne som ubarmhjertigt: Overfladen fremstår som et stykke industrielt metal, der har været udsat for ekstreme forhold som store temperaturudsving, ild, syre- og forskellige andre kemiske angreb.
Farveskalaen bevæger sig gennem forskellige stadier af rust og korrosion—fra sølvgrå områder der ligner bar metal, gennem dybe brunrøde oxiderede zoner, til næsten orange rustpletter der lyser op som gløder på overfladen.




Nærbilleder, der viser lærredets forvitrede, rå overflade.
Måden, hvorpå overfladen synes nedbrudt og forvitret har et nærmest postindustrielt, apokalyptiske udtryk. Det er som at se på resterne af en civilisation, der er ved at blive opslugt af naturens kræfter; en påmindelse om altings forgængelighed.