Hvorfor købe mine værker?

Køber du min kunst, køber du ikke bare et værk; du køber ind på fortællingen om at alting i sidste ende er til låns. Lidt som når du planter et træ, er det bedste tidspunkt at købe et af mine værker måske i virkeligheden passé. Det næstbedste tidspunkt er i dag 🤗

Abonnér Christian Estrup coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

Renters rente-princippet

Den 23. december 2023 blev en særlig milepæl for mig: den dag var det 13 år siden jeg besluttede mig for at blive seriøs løber, snørede mine sko, og løb en lille 3 kilometers-rute ud over isen omkring kabelbanen og tilbage hjem.

Renters rente-princippet

Lillejuleaften blev også dagen, hvor jeg kunne fejre endnu et løbejubilæum: Siden den 23. juni 2023 har jeg løbet hver eneste dag, uanset vind, vejr, energiniveau, andre vigtige tidskrævende opgaver og sociale forpligtelser. Og jeg kan forsikre dig for at jeg fortsætter stimen. (Selvfølgelig med det ene forbehold, at der kan komme dage, hvor helbredet tilsiger løbepause).

Today I know that you have far greater potential than you and others around you think. I recognize that you can move infinitely far, both concretely and figuratively. But I also know that it requires you to do the work and stand up for your goals and what you believe in every day.

Tillad mig at fejre.

Om noget, har mine daglige løbeture lært mig hvordan store, ambitiøse mål kan nedbrydes til bittesmå, daglige handlinger. Min løbepraksis, har for mig været stjerneeksemplet på hvordan ting akkumulerer over tid; hvordan renters rente-princippet gælder både for løb, og en hel masse andre ting i livet.

Jeg var et andet sted for 13 år siden, hvor jeg stadig dalrede rundt og forestillede mig at de ting, jeg gjorde én dag, ikke havde konsekvenser den næste. Jeg havde på en eller anden måde fået den forestilling at talent var det eneste, der betød noget, og at store mål bare magisk ville blive indfriet, af sig selv.

Verden fungerer ikke helt på dén måde, og mens jeg i dag kan være glad for at være sund, fit, og i meget bedre form end jeg var for 13 år siden (hvor jeg dagligt måtte tage flere blodtrykssænkende præparater), må jeg indrømme at den største forskel ikke er den fysiske, men den mentale . . . .

I dag ved jeg at du har langt større potentiale, end du selv, og andre omkring dig tror. Jeg ved at du kan bevæge dig uendeligt langt, både konkret og i overført betydning. Men jeg ved også, at det kræver at du gør arbejdet, og står op for dine mål hver eneste dag.

Der findes simpelthen ingen pålidelige og nemme genveje. Og ja. Der er dage hvor du føler at du står stille, eller endda nærmest glider baglæns. Men det du skal måle dig op mod, er ikke dine forestillinger om dit perfekte, fremtidige jeg. Det, du skal måle dig op mod, er den du var i går eller sidste år.

Derfor er det også med en vis ro jeg nu går ind i 2024, og fortæller mig selv at tingene går i den rigtige retning. Fordi jeg netop gør arbejdet; fordi jeg står op hver morgen og fortsætter, hvor jeg slap dagen før.

Lad også det være mit nytårsønske til dig: Gør det ikke sværere end det er, men tag én dag ad gangen, og stol på at universet vil dig det godt. Vær forvisset om at din daglige praksis vil akkumulere over tid, præcis som renters rente, hvor beskedne 3 procent om året faktisk løber op i (ikke bare 30 procent, men) mere end en tredjedel over en 10-årig periode.

Må du have et godt og fremgangsrigt 2024 ✨