Mit bedste råd? Gå all in

Tilbage i november 2020 overtog jeg Knudsens gamle garnhandel på Æ Tysk'havn 12 i Hvide Sande og etablerede Genarbejd.

Jeg havde på det tidspunkt netop færdiggjort vores lille kunstnerhus, og havde en forestilling om en virksomhed, der skulle skabe interiør, møbler og souvenirs af drivtømmer og genbrugsmaterialer. Ingen egentlig forretningsplan, bare entusiasme og masser af (hoved?)løse idéer.

Foretagendet viste lovende takter, og jeg fik da også landet og færdiggjort en række fede interiørprojekter for blandt andet Hvide Sande Røgeri, Hvide Sande Fjernvarme, Hvide Sande Bageri, og vores lokale SPAR. Souvenir-fiskene solgte også okay. Men som business case var virksomheden ikke fantastisk.

For meget tid brugt på sourcing af materialer, kombineret med dårlig strategisk planlægning og spredning tyndt ud over alt for mange discipliner udvandede min forretningsmodel.

Samtidig begyndte jeg at male mere og mere: en særegen stil, med store patinerede, vejrbidte lærreder. Jeg valgte at prioritere min kunstneriske integritet over min idé om kommerciel appel, og malede det, jeg følte for, uagtet at jeg ikke forventede at mine malerier nogensinde ville finde et marked. En tilgang, der nok drænede kassen, men til gengæld nærede både sjæl og velbefindende.

Det uventede vendepunkt kom en søndag formiddag i juni, hvor kunstmaler og gallerist Kasper Juul Melhede pludselig trådte ind i mit studio. Efter ganske få minutter inviterede han mig med på gruppeudstillingen Sensommer på Galleri Juul.

Udstillingen i august-september 2024 blev en succes, med to store værker solgt hen over første weekend, plus en del mere salg i slipstrømmen. Dermed blev det usandsynlige møde også det lille sidste skub, jeg behøvede for endegyldigt at lukke ned for Genarbejd, og i stedet hellige mig maleriet fuldt ud.

Set i hindsight, var det om noget min beslutning om at male uden kommercielle hensyn, der gjorde at jeg faktisk i juni måned havde nogle værker hængende med tilpas meget personlighed og kant. At spille sine kort sikkert er lige netop ikke det der flytter dig fremad. Ægte fremskridt kræver fuld dedikation.

Med blikket fremad, forbereder jeg mig nu på THE ART FAIR, Kunst for alle i Aarhus til januar. I mine nyeste værker (gen)anvender jeg blandt andet mit gamle, brugte Würth håndaftørringspapir, i et forsøg på at bygge bro mellem min kunstneriske vision og min passion for upcycling. Med i Ridehuset kommer også værker af drivtømmer og strandfund, der forhåbentlig kan bringe mine genbrugskoncepter og de nye malerier full circle.

Derfor gentager jeg også dagligt læren for mig selv: selvom det måske umiddelbart kan føles mere sikkert, overstiger de skjulte omkostninger ved at spille kortene defensivt ofte risikoen ved at gå all in.

På dén kreative note, et ønske om en magisk jul, og et forhåbentligt spændende eventyr i 2025!