Lad os genskabe jordforbindelsen

Skal vi ændre kulturen, gør vi det smartest tidligt. Det glæder mig hver dag, når Vilja fortæller at de i børnehaveklassen har været ude på morgenmotion, næsten uanset vind og vejr. For hvorfor ikke lade vores unger bevæge sig, mærke elementerne, føle på planterne, og muge ud ved nogle af de dyr, de år senere skal lære at tilberede med behørig respekt?

Hvordan skulle de ellers få et naturligt forhold til de ting, de putter i munden, og overhovedet den måde de agerer i verden?

Heller ikke det at drive egen virksomhed er i dag en del af pensum. Vi besynger de (få) der tør og gør, og ønsker os vel alle sammen en stærkere iværksætterkultur—så hvorfor ikke simpelthen pode de nødvendige værktøjer på ungerne tidligt i folkeskolen (...) ?

Der ér bare sammenhænge du ikke kan lære uden at føle dem på egen krop. Dyrkning af frugt og grønt, fouragering i naturen, fiskeri, og svømning på åbent vand er alle discipliner, der hører hjemme på et skoleskema, og selvfølgelig skal vores børn da ud og grave i jorden, og dyrke deres egne grøntsager; selvfølgelig skal de lære at følge planternes vej fra jord til bord, og fermentere og koge hen og hvad-har-vi. Selvfølgelig skal de have lov til at falde og slå sig—og have voksne i nærheden, der har ro og tid til at løfte og trøste.

Heller ikke det at drive egen virksomhed er i dag en del af pensum. Vi besynger de (få) der tør og gør, og ønsker os vel alle sammen en stærkere iværksætterkultur—så hvorfor ikke simpelthen pode de nødvendige værktøjer på ungerne tidligt i folkeskolen, og gøre en dyd ud af at fremelske virketrangen og skaberlysten?

Lad os samtidig gå all in på samfundssind, og etablerede en obligatorisk halvårlig civiltjeneste for alle unge. Ingen har nogensinde taget skade af at skure lokummer, eller hjælpe og drage omsorg for andre—det er tværtimod øjenåbnere, og erfaringer, der kan lære de fleste at tilgå deres omverden med ydmyghed og omtanke. Start dagene med fysisk uddannelse og træning, og undervis i ting som jagt og yoga. Det vil uvægerligt både reetabelere jordforbindelsen, og øge bevidstheden om at vi allesammen er en del af ét og samme kredsløb.

Hvornår har du i øvrigt sidst selv taget dig tid til at være ude i guds frie natur, uden hverken agenda, tidspres, kamera eller mobil? Og ikke for at blive personlig—(og egentlig heller ikke fordi det kommer mig ved)—men har du nogensinde prøvet at gå rundt en hel dag på bare tæer, vinterbade i isnende regn, eller springe adskillige måltider over, og gå i seng på fastende mave, bare for at mærke hvordan det føles på din egen krop?

Det lyder lidt langhåret, men er ikke desto mindre min påstand, at enhver af os har både sanseapparatet og intuitionen til at skelne skidtet fra kanelen, og spotte faresignalerne når nogen forsøger at sælge os en modificeret sandhed.

Ofte er vi bare ikke tilstrækkeligt til stede—hjemme—i vores egen krop.

Med al respekt for de mennesker, der har store drømme om at sende sig selv i kredsløb omkring Jorden, kolonisere fjerne planeter, eller på mirakuløs vis lade deres bevidsthed frigøre sig fra deres nedfrosne celler: Set fra mit beskedne point of view, lyder livet hinsides tyngdekraften og min egen aldrende krops begrænsninger snarere som et fucking mareridt.

At noget føles ubehageligt, eller udfordrer vores komforttrang, betyder ikke at vi skal undgå det for enhver pris. Tit og ofte er det i vores egen interesse at opsøge, og eksperimentere med oldgamle ritualer og måder at gøre tingene på.

Gennem milioner af år har vores gener tilpasset sig til en verden, der har meget lidt til fælles med den civilisation vi i dag har trukket ned om ørerne på os selv. Jo mere vi opøver evnen til at sanse den fysiske verden, og forstå os selv som både bevidsthed og en del af et livets kredsløb på planeten, jo nemmere har vi også ved at se igennem de kulturelle (og langt hen ad vejen kommercielle) normer, der ellers ender med at diktere vores levevis.

Med al respekt for de mennesker, der har store drømme om at sende sig selv i kredsløb omkring Jorden, kolonisere fjerne planeter, eller på mirakuløs vis lade deres bevidsthed frigøre sig fra deres nedfrosne celler: Set fra mit beskedne point of view, lyder livet hinsides tyngdekraften og min egen aldrende krops begrænsninger snarere som et fucking mareridt.

Om vi kan lide det eller ej, kommer vi aldrig til fulde til at hvile i os selv, og føle at tingene og livet giver mening, med mindre vi også anerkender at vi som mennesker er underlagt naturens love og ligevægtsprincipper.

Når hovedparten af de resterende fossile brændsler skal blive i jorden, er det ikke for at reducere vores udledninger med en given procentdel, der måske/måske ikke kan holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under et vist niveau.

Hvem er vi, til overhovedet at bilde os ind at vores matematiske modeller kan forudsige fremtiden med tilstrækkelig præcision?

En gennemgribende grøn omstilling er et must, fordi vi som mennesker igen vil være tvunget til at bruge energi med omtanke, og fordi det at leve med en højere grad af fysisk nærvær ér vejen til en mere jordbunden, og mere meningsfuld tilværelse.

Vi befinder vi os i en brydningstid. Med andre ord står vi med alle tiders mulighed for at komme tilbage i sync, hands-on med den klode vi kalder hjem.

Det forpligter.