Europa (3)

(2025)

75 x 150 cm: mixed media på opspændt lærred.

Kan erhverves hos Galleri Juul.

Maleriet hér, der er det sidste i min Europa-trilogi, udfordrer på mange måder lærredets fysiske grænser.

Værket er et radikalt forsøg på at finde en skønhed i det uperfekte og i nedbrydningsprocessen: en wabi-sabi-æstetik, der hylder det ufuldkomne og forbigående.

Den blågrå palette med gyldne og beige nuancer, har jeg valgt med en intension om at skabe en atmosfære af ælde og mystik.

Rester af organiske linjer og mønstre kan anes over det meste af den afskallede billedflade, som tegn fra en længst hedengangen kultur. Som kontinentet, ligner maleriet noget der forlængst har haft sin heyday. En omstændighed, jeg personligt finder ret smuk.