Forestil dig et øjeblik hvordan det ville være, den dag, du på forhånd vidste ville være din sidste på Jorden. Forestil dig, hvordan det ville være at vågne op for sidste gang; hvor meget kærlighed du ville føle for de mennesker du har omkring dig; hvor fantastisk det ville være at kigge ud over havet én sidste gang, eller, helt enkelt; hvor meget du ville nyde din allersidste kop kaffe.
Det eneste sikre i dit liv, er at det kommer med en udløbsdato: Før eller siden er der en sidste gang for alt. Både det, som keder dig til døde, det, som irriterer dig grænseløst, og alt det, som du holder så uendeligt af, vil du på et eller andet tidspunkt opleve for sidste gang.
Du ved det måske ikke før længe efter.
Men en dag, du ser solen gå ned over havet, vil det være sidste gang, du ser netop det. En aften er det sidste gang, du læser godnathistorie for dit barn. Måske har du allerede røget din sidste cigaret, og måske—og nogle vil nok håbe at det er tilfældet—har du spildt en hel søndag med tømmermænd på sofaen for sidste gang.
De fleste af os har nok hørt udtrykket om at leve hver dag, som om det var den sidste; underforstået: med fuld fokus på bucketlisten og uden at spilde dyrebare sekunder.
Altid så forbandet meget vi skal afvikle og opnå.
Men at leve hver dag, som om det var den sidste, kan også forstås som at værdsætte hver dag, som om det var den sidste: en opfordring til at stoppe op og være taknemmelig i øjeblikket, i stedet for bare altid at gøre og gribe over mest muligt.
Hvor ligeglade ville vi ikke være med mange af de ting, vi ellers går op i—status, udseende, indkomst, du kan selv fortsætte listen—hvis vi vidste med sikkerhed, at vi om bare nogle få timer stod for at tjekke ud . . . .
Når du er i problemer, eller sidder fast i noget du ikke kan overskue, så tænk på at det kunne vise sig at være sidste gang i dit liv, du befinder dig i netop den situation. Gør det til en vane at være til stede, og at glæde dig over en hvilken som helst dag som om den faktisk var din sidste.
Hverken en dum kommentar fra en kollega, den tid du spilder i en kvalmende lang telefonkø, eller det faktum at du har gjort dig selv til grin, er noget du behøver at bruge din energi på, hvis (du vælger at tro, at) du aldrig kommer til at opleve det igen. Med det in mente bliver de ubehagelige oplevelser bare til ting, der sker i nuet, mens du samtidig har energien til at smile og finde ro i det større perspektiv.
Ikke at vi behøver at smile ad alt, der sker.
Men at have en grundlæggende taknemmelighed for at være her og opleve, og være sammen med de mennesker, du har omkring dig, er måske det, der mere end noget andet definerer det gode liv.
Peace out 💚🌍
