Jeg har vitterlig altid haft min egen, meget klare idé om hvad jeg ville og hvordan jeg skulle opnå det, og aldrig være god til at komplicere tingene ved at lytte til andre menneskers velmente råd.
Til denne dag måske én af mine største fejl, da jeg er sikker på at mange ting ville have været nemmere at opnå, hvis jeg bare havde været i stand til at række ud, og involvere andre lidt tidligere i processen.
Ja, det er fantastisk at tage initiativ og ville handle på egen hånd og—
Ja, du er afhængig af andre, og det er grundlæggende umuligt at realisere dit fulde potentiale ved altid at ville gøre tingene selv.
Læg dertil det faktum, at det nu er mig selv der har rollen som den frustrerede forælder, hvis døtre sjældent lytter, men i stedet vender det døve øre til og gør præcis hvad de selv har tænkt.
Tal om skæbnens ironi . . . . .
Heldigvis har vi lov til at lære hele livet; hvad jeg personligt både nyder og forbeholder mig retten til. Vidunderligt at være et projekt under udvikling, og at vide, at den du er i morgen kan adskille sig fra den du er i dag og den du var i går.
Faktisk ér det mere undtagelsen end reglen, at noget er éntydigt sort eller hvidt. Det er således hverken anbefalelsesværdigt at være ignorant, når andre velvilligt deler deres erfaringer, eller bare blindt at følge andre menneskers instrukser.
Som altid ligger kunsten i at balancere tingene.
Det er ikke enten-eller men både-og:
Ja, det er fantastisk at tage initiativ og ville handle på egen hånd og—
Ja, du er afhængig af andre, og det er grundlæggende umuligt at realisere dit fulde potentiale ved altid at ville gøre tingene selv.
Så omfavn din mulige tendens til at ville klare alting selv, men vid samtidig at de mennesker du har omkring dig, og de mennesker du rækker ud til er din største ressource.
At være en aktiv del af et fællesskab, er noget, jeg først nu for alvor har forstået vigtigheden af.
Faktisk er det måske dén enkeltstående faktor, der det seneste årti har haft den største indvirkning på min udvikling som kunstner og som menneske.
Jeg holder stadig (og stædigt) fast i mine egne overbevisninger. Og samtidig er jeg faktisk begyndt at opsøge, og være åben for andres informerede perspektiver.
Du lever, du lærer—som man siger—i mit tilfælde specifikt, at det at omgive sig med et støttende fællesskab er vitalt for at trives, både kreativt og personligt.
